Den amerikanske regering har indgået en aftale med Atom Computing om op til 100 millioner dollar til forskning og udvikling af kvantecomputere. Pengene skal blandt andet gå til hardware og til at få systemerne til at styre og måle et langt større antal atomer. Det amerikanske handelsministeriums meddelelse via NIST beskriver aftalen som endelig og daterer den til fredag den 13. november. Beløbet er aftalens øvre ramme.
Atom Computing er også hardwareleverandør til Magne, den kvantecomputer, som danske QuNorth skal drive. Den amerikanske bevilling er en særskilt aftale om forskning og udvikling. For Danmark ligger forbindelsen i, at begge projekter bruger samme type hardware, hvor neutrale atomer fungerer som kvantebit. Erhvervsministeriets faktaark om Magne beskriver arbejdsdelingen mellem Atom Computing og Microsoft.
Flere atomer kræver mere præcis styring
På Atom Computings platform holdes atomerne på plads med fokuseret lys. Hvert atom kan bruges som en fysisk kvantebit, og laserpulser kan ændre dets kvantetilstand. Atomerne er neutrale, altså uden en samlet elektrisk ladning. De optiske fælder gør det muligt at arrangere mange af dem i et gitter og styre deres indbyrdes placering.
Handelsministeriet beskriver styring og adressering af titusinder af kvantebit som en del af det, forskning og udvikling skal understøtte. At adressere en kvantebit vil sige at kunne påvirke eller aflæse netop den, systemet har brug for. Et større gitter kræver, at optikken og styresystemet kan gentage operationerne på tværs af mange positioner med en fejlrate, der fortsat gør beregninger mulige. Aftalen beskriver det tekniske arbejde, der skal bringe systemerne derhen.
Fysiske og logiske kvantebit måles forskelligt
En operation på en fysisk kvantebit kan gå galt. Kvantefejlkorrektion bruger flere fysiske kvantebit til at kode én logisk kvantebit. Systemet måler bestemte sammenhænge mellem dem for at opdage fejl uden direkte at aflæse den information, beregningen arbejder med. Det kræver ekstra kvantebit, gentagne målinger og almindelige computere, der kan behandle måleresultaterne, mens forsøget kører.
Derfor fortæller et tal for antallet af atomer kun en del af historien. Et udviklingshold skal også vise, hvor mange logiske kvantebit maskinen kan holde i brug, og hvor længe den kan regne, før fejlene bliver for store. Det relevante mål afhænger af opgaven og af, hvor mange operationer algoritmen kræver. Microsofts tekniske gennemgang af arbejdet med logiske kvantebit beskriver forbindelsen mellem de tidlige demonstrationer og den platform, selskabet arbejder på.
Magne har sin egen tidsplan
QuNorth blev etableret med investeringer fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond og Novo Nordisk Fonden. Atom Computing skal bygge og levere hardwaren, mens Microsoft skal integrere softwaren. Microsoft beskriver Magne som et system med mere end 1.200 fysiske kvantebit og forventer, at det kommer online tidligt i 2027. QuNorth omtaler Magne på sin egen projektside.
Det danske projekt og den nye amerikanske aftale har forskellige leverancer. Magne skal give forskere adgang til en konkret maskine. Den amerikanske aftale støtter udvikling og afprøvning af teknologi til maskiner med flere kvantebit. Når begge projekter rykker videre, får antallet af kvantebit først praktisk betydning sammen med målinger af, hvor stabilt systemet kan holde logiske kvantebit i drift over mange operationer.
