Det belgiske forskningscenter Imec har færdiggjort den grundlæggende fremstillingsproces for et mellemlag, der skal forbinde små chips i samme pakke. Centret offentliggjorde resultatet tirsdag den 10. november under SEMICON Europa. Arbejdet er en del af den europæiske pilotlinje NanoIC. Det næste planlagte skridt er et sæt designværktøjer, som universiteter, startups og virksomheder uden egen chipfabrik skal kunne bruge til at afprøve deres konstruktioner digitalt.
Nyheden er fremstillingsgrundlaget for mellemlaget, på engelsk en silicon interposer. Designpakken er ifølge Imec planlagt til begyndelsen af 2027. Fysiske prototyper på pilotlinjen er et senere mål. Tirsdagens meddelelse angiver hverken en dato for bestilling af prototyper eller tal for ydelsen i en færdig processor. Imecs meddelelse om den nye platform
Mellemlaget er et tæt net af forbindelser
En chiplet er et separat stykke silicium med en del af systemets funktioner. Ét kan rumme beregning, mens et andet eksempelvis tager sig af forbindelsen til resten af computeren. Chipproducenten kan vælge forskellige fremstillingsprocesser til delene og samle dem i én pakke. Det betyder, at en designer kan ændre kombinationen af beregning og andre funktioner, uden at alle kredsløb nødvendigvis skal tegnes om fra bunden.
Den frihed skaber en ny opgave. De små chips skal stadig sende signaler frem og tilbage, og ledningerne skal kunne være der fysisk. En interposer er et lag under chipdelene, som kan forbinde dem med korte, tætte metalbaner. Når delene sidder ved siden af hinanden på et fælles mellemlag, taler branchen ofte om en 2,5D-pakke. Forbindelserne ligger tættere end på et almindeligt printkort, selv om de aktive chips ikke behøver at ligge oven på hinanden.
Imecs referenceplatform beskriver flere lag med metalbaner, lodrette forbindelser gennem silicium og en afstand ned til 20 mikrometer mellem centrene på små kontaktpunkter. De lodrette forbindelser kan føre signaler eller strøm gennem laget. De små kontaktpunkter giver plads til mange forbindelser mellem de enkelte chips og laget under dem. Afstanden på 20 mikrometer beskriver pakningen af kontaktpunkter og kan derfor ikke sammenlignes direkte med et tal for den proces, der bruges til at fremstille transistorerne.
I en accelerator med hukommelse ved siden af regnekredsløbet kan korte, tætte forbindelser gøre det lettere at flytte mange data på én gang. En kort fysisk vej kan også mindske energien, der skal bruges på at sende et signal. Den samlede gevinst afhænger stadig af blandt andet kredsløbenes placering, hvor mange forbindelser der faktisk bruges, og hvor ofte data skal flyttes. UCIe-konsortiet om pakning og forbindelser mellem chiplets
Fra procesregler til et design, der kan fremstilles
Et sæt procesdesignværktøjer, forkortet PDK, oversætter en fremstillingsproces til regler og modeller, som udviklere kan bruge i deres software. Et hold kan eksempelvis tegne placeringen af en regnechip og to hukommelsesenheder, planlægge strømforsyningen og se, om der er plads til at føre signalerne imellem dem. Værktøjerne kan kontrollere, om tegningen holder sig inden for processens fysiske regler, og om layoutet svarer til det kredsløb, holdet har planlagt.
Imec nævner designmiljøer fra Cadence og Synopsys til det kommende sæt. Formålet med den tidlige adgang er, at hold kan lære teknologien at kende og sammenligne konstruktioner, før de får fremstillet dem. At et layout klarer en digital kontrol betyder, at det opfylder de krav, der er kontrolleret i værktøjet. Først en fysisk prøve kan vise, hvordan den samlede pakke reagerer under dens reelle belastning.
NanoICs kursusprogram for december giver et indblik i, hvad sådan et arbejde indebærer. Deltagerne skal blandt andet placere chipdelene, tegne forbindelser fra dem til printkortet og planlægge fordelingen af strøm. Hvis én chip får en placering, der giver korte signalveje til hukommelsen, kan den samme placering gøre det sværere at få plads til andre forbindelser. Udviklerne kan undersøge det i designmiljøet, før placeringen bliver låst i en fysisk pakke. NanoICs kursusprogram om chipforbindelser
NanoIC åbnede i marts adgang til to andre tidlige designpakker. Den ene handler om tætte omfordelingslag, som også kan føre forbindelser mellem chips. Den anden handler om hybridbinding, hvor en chip forbindes direkte med en siliciumskive gennem fine kontaktflader. Den nye siliciumplatform skal udvide mulighederne for at sammenligne løsningerne. Imec peger selv på omfordelingslag som et alternativ, hvor omkostninger kan spille en større rolle, og på hybridbinding til særligt tætte forbindelser. NanoICs meddelelse om de to tidligere designpakker
For et udviklerhold er adgang til procesreglerne én del af opgaven. Delene skal også kunne tale sammen. UCIe er et eksempel på en industristandard, der beskriver den elektriske forbindelse og de protokoller, som kompatible chiplets kan bruge. En interposer giver den fysiske vej mellem delene. Den fortæller ikke i sig selv, hvordan de udveksler data. Imecs meddelelse angiver ingen certificering efter en bestemt UCIe-version. UCIe-konsortiets specifikationer
En fælles pilotlinje for flere lande
NanoIC blev indviet i Leuven i februar. Projektet samler blandt andre Imec, franske CEA-Leti, tyske Fraunhofer og finske VTT om udvikling inden for logik, hukommelse og forbindelser mellem chips. Den nye proces er én del af den indsats. Projektets partnere skal give forskere og virksomheder en vej fra tidligt design til forsøg på en pilotlinje. Projektbeskrivelsen fra Chips Joint Undertaking
For de eksisterende designpakker beskriver NanoIC en adgangsproces via Europractice, hvor en organisation underskriver en licensaftale, før den får en konto til at hente materialet. Det viser, hvad åben adgang kan betyde i dette projekt. Flere typer organisationer kan søge, mens adgang til filer og procesoplysninger stadig følger aftalte vilkår. NanoICs vejledning til adgang til designpakker
Den næste konkrete milepæl er designpakken til siliciumlaget. Den vil give udviklerne et grundlag for at tegne og kontrollere forbindelserne mellem chipdelene. Om designene fungerer i praksis, skal senere prøver på pilotlinjen være med til at vise.
