Otte virksomheder får mulighed for at byde på fremtidige leverancer til Månens overflade. NASA offentliggjorde lørdag den 7. november i Florida navnene på leverandørerne i anden fase af programmet Commercial Lunar Payload Services, CLPS 2. Samtidig præsenterede rumfartsagenturet konkrete bestillinger, der skal afprøve de transportmidler og det udstyr, en kommende base ved sydpolen vil kræve.

NASAs meddelelse sætter et samlet loft på 10 milliarder dollar for den nye ramme over ti år. Virksomhederne kan konkurrere om opgaver, efterhånden som NASA har en last, der skal frem. Loftet angiver, hvor meget agenturet samlet kan bestille under aftalen. Den enkelte virksomheds opgaver og betaling afhænger af de efterfølgende bestillinger.

De udvalgte er Blue Origin, Firefly Aerospace, Intuitive Machines, ispace-U.S., Lockheed Martin Space, Northrop Grumman Space Systems, SpaceX og Voyager Technologies. Firefly bekræfter i sin egen meddelelse, at selskabet nu kan byde på opgaver under ordningen. Selskabet arbejder på en større lander, der bygger på teknologien fra Blue Ghost og er tænkt til tungere udstyr som køretøjer og strømforsyning. Det er et udviklingsprojekt, og Fireflys optagelse i ordningen fastlægger ingen flyvedato for den større lander.

NASA køber den sidste del af turen som en tjeneste

Når NASA sender et instrument med en kommerciel lander, skal instrumentet først integreres i fartøjet, så det kan klare opsendelsen og fungere efter landingen. Virksomhedens opgave omfatter selve landeren og dens drift. For et instrumenthold kan grænsefladen til fartøjet blandt andet afgøre, hvor meget strøm instrumentet får, hvornår det kan aktiveres, og hvordan dets data kommer tilbage til Jorden.

Den model er allerede afprøvet. Fireflys første Blue Ghost landede i Mare Crisium den 2. marts 2025 med ti NASA-instrumenter. Ifølge NASAs gennemgang efter missionen blev alle ti aktiveret og indsamlede data. Landeren arbejdede i cirka 14 jorddøgn og fortsatte i flere timer efter, at månenatten var begyndt ved landingsstedet.

Et af instrumenterne undersøgte, hvordan støv kunne fjernes fra overflader med elektriske kræfter. Et andet registrerede satellitsignaler fra blandt andet GPS og Galileo under rejsen og på Månen. De to forsøg siger noget om bredden i en fragtmission. Samme lander kan bringe udstyr til både materialeforsøg og navigation frem, mens hvert instrument afprøver sin egen løsning under de faktiske forhold på stedet.

Med den nye ramme kan NASA efterspørge leverancer, der går ud over den type instrumentpakke. Større gods stiller blandt andet krav til, hvor meget landeren kan bære, og hvordan lasten flyttes ned på overfladen. En rover skal kunne køre væk fra landingsstedet, mens et stationært anlæg til strøm eller kommunikation skal kunne placeres og sættes i drift. De behov kan variere fra bestilling til bestilling.

En rover skal bore ved sydpolen

En af de konkrete opgaver i lørdagens pakke er at levere roveren PROMISE. NASA har givet Blue Origin en grundkontrakt på 94 millioner dollar for leveringen med en option på yderligere 140 millioner dollar, som afhænger af præstationen. Roveren skal efter planen med selskabets Mark 1-lander. NASA sigter mod en opsendelse sent i 2028.

Ifølge NASAs beskrivelse af PROMISE bygger Jet Propulsion Laboratory roveren med komponenter og erfaring fra Mars-programmet. Den får en radioisotopgenerator, der omdanner varme fra radioaktivt henfald til elektricitet. Dermed kan den arbejde i mørke, hvor solpaneler ikke kan levere strøm. Det har betydning ved sydpolen, hvor nogle områder ligger permanent i skygge.

Roveren skal undersøge materialet både ved og under overfladen. Et bor skal hente materiale fra omtrent en meters dybde, og instrumenterne skal blandt andet undersøge, om der er is eller andre ressourcer. De målinger kan hjælpe med at vurdere mulige steder til senere infrastruktur. NASA planlægger en primær mission på 18 måneder. Om udstyret når frem, og hvad det finder, afhænger af den kommende flyvning og arbejdet på Månen.

At have strøm i mørket løser kun den ene del af opgaven. Roveren skal også kunne finde vej. Et af forsøgene om bord bruger lidar til at måle afstande med laserlys og danne et tredimensionelt kort over terrænet. En computer, som er udviklet til at tåle stråling, skal behandle målingerne, så roverens navigationssoftware kan bruge dem under kørslen. NASA vil dermed afprøve, om fremtidige køretøjer kan tilbagelægge længere strækninger med mindre indgriben fra kontrollører på Jorden.

Transport mellem baner skal også prøves af

En raket kan sende lasten væk fra Jorden, men derefter kan et andet fartøj få ansvaret for at bringe den ind i den rigtige bane. NASA har særskilt bestilt seks opgaver under sin eksisterende VADR-aftale for at demonstrere opsendelse og transport i rummet. Jet Propulsion Laboratorys gennemgang af pakken opgør de seks opgaver til cirka 1,3 milliarder dollar samlet. Beløbet knytter sig til de konkrete transportopgaver under VADR.

En af flyvningerne skal transportere CAPSTONE 02. Missionen skal blandt andet afprøve, hvordan to små rumfartøjer finder deres position, kommunikerer og manøvrerer tæt på hinanden omkring Månen. Den bygger videre på den første CAPSTONE, som afprøvede autonom navigation og afstandsmåling med en anden satellit. For fremtidige fragtmissioner kan den slags forsøg vise, hvor meget fartøjerne selv kan beregne undervejs, og hvor de fortsat har brug for hjælp fra Jorden.

NASA har også hævet loftet for den første CLPS-aftale fra 2,6 til 4,2 milliarder dollar. Den aftale løber fortsat frem til november 2028, og allerede bestilte leverancer kan gennemføres i en efterfølgende periode frem til november 2033. De to ordninger overlapper derfor, mens agenturet begynder at bestille under den nye ramme.

NASAs plan for månebasen begynder med robotmissioner, der skal undersøge området omkring sydpolen og afprøve teknologien, før større systemer sættes op. Den nye leverandøraftale giver agenturet flere virksomheder at vælge mellem til næste fragtbestilling. De enkelte missioner vil vise, hvilke landere der kan få tungere udstyr sikkert ned, og hvordan transport, navigation og strømforsyning fungerer sammen over længere tid.