Klimaorganisationer indkaldte til en demonstration lørdag ved Microsofts datacenter i Lille Skensved ved Køge. Den Grønne Ungdomsbevægelse, NOAH og Klimabevægelsen er blandt organisationerne bag arrangementet, som ifølge arrangørernes program var sat til klokken 14 til 16 den 7. november.

Den danske protest retter sig mod tempoet i udbygningen og mod den plads, store anlæg kan lægge beslag på i energisystemet. På tværs af de europæiske aktioner kræver kampagnen Stop Dirty Data Centres en midlertidig pause for store nye projekter. I Danmark er spørgsmålet allerede nået til Folketinget, hvor et forslag om at sætte nye tilladelser på pause skal til førstebehandling senere i november.

Lille Skensved er det annoncerede danske mødested, mens protesten i Amsterdam fredag foregik på en byggeplads til et andet projekt. Associated Press rapporterede, at demonstranter trængte ind på byggepladsen, og at hollandsk politi oplyste, at det havde tilbageholdt mellem 150 og 200 personer. Microsoft sagde til AP, at selskabet respekterer fredelige protester og tager afstand fra ulovlige handlinger eller handlinger, der bringer andres sikkerhed i fare. Det var selskabets svar på aktionen i Amsterdam. Oplysningerne om lørdagens danske arrangement bygger på de offentliggjorte planer.

En tilslutning har en størrelse og en adresse

Et datacenter kan levere digitale tjenester over store afstande, men dets strøm kommer gennem en konkret tilslutning til elnettet. Når flere projekter skal bruge samme del af nettet, har det betydning, hvor meget strøm de kan trække samtidig. Det kan kræve en større transformerstation eller nye forbindelser, selv om der på landsplan bliver produceret nok elektricitet over et helt år.

Derfor fortæller et anlægs kapacitet i megawatt og dets forbrug i megawattimer to forskellige ting. Megawatt angiver effekten på et givent tidspunkt. Megawattimer angiver, hvor meget energi anlægget bruger over en periode. Et datacenter kan have en tilslutning, der er dimensioneret til en senere udvidelse, selv om serverne i de første driftsår bruger mindre. For den, der planlægger nettet, betyder det, at en pladsreservation og et målt elforbrug besvarer hver sit spørgsmål.

Energistyrelsens sektornotat om datacentre viser, hvordan den forskel håndteres i planlægningen. Styrelsen tager frem mod 2030 udgangspunkt i Energinets oversigt over mulige tilslutninger og vægter projekterne efter, hvor langt de er nået. I modellen tæller projekter under screening med 10 procent af kapaciteten, mens projekter med en nettilslutningsaftale vægtes med 80 procent. Procenterne er antagelser til fremskrivningen. De angiver hverken en tildeling til et enkelt anlæg eller dets aktuelle strømforbrug.

Styrelsen regner desuden med, at nye datacentre gradvist bruger en større del af deres tilslutning, efterhånden som driften udbygges. Summen af alle projekter, der har henvendt sig til netvirksomhederne, er dermed heller ikke en prognose for, hvor mange servere der faktisk kommer i drift. Det er relevant, når et stort tal fra en projektoversigt indgår i en debat om, hvor meget strøm branchen vil bruge.

Folketinget har vedtaget en akutplan for elnettet

Den 1. oktober vedtog Folketinget lovændringen om prioritering af kapacitet i elnettet. Den giver ministeren mulighed for at fastsætte regler for, hvordan netvirksomhederne prioriterer anmodninger om tilslutning. I den politiske model bag akutplanen står beskyttede behov og samfundskritiske funktioner først, mens kategorien for visse store energiforbrugere står sidst. Den konkrete vurdering afhænger af projektet og de regler og metoder, der gælder for tilslutningen.

Modellen lægger også vægt på, hvordan projekterne kan indpasses i nettet. To anlæg med samme kapacitetsbehov kan belaste nettet forskelligt, hvis det ene placeres, hvor der er plads, eller kan flytte en del af sit forbrug væk fra de mest belastede timer. For en datacentervirksomhed afhænger den mulighed blandt andet af, hvilke opgaver serverne udfører. En beregning, der kan vente, giver en anden fleksibilitet end en tjeneste, som kunder skal kunne bruge med det samme.

Kampagnens krav om en pause ligger tættere på et særskilt beslutningsforslag fra Enhedslisten. Forslaget vil have regeringen til at indføre et midlertidigt stop for nye tilladelser senest 1. februar 2027, indtil Folketinget har behandlet og vedtaget en national strategi. Ifølge Folketingets oversigt er det sat på dagsordenen til førstebehandling den 19. november. Det handler om, hvorvidt der overhovedet må gives nye tilladelser, mens akutplanen regulerer, hvordan ledig plads i elnettet kan fordeles.

Køling og fjernvarme afhænger af det enkelte anlæg

Strømforbrug og vand er blandt de spørgsmål, arrangørerne rejser i deres udmelding før demonstrationen. Kølemetoden har stor betydning for, hvad et datacenter bruger vand til. I Microsofts faktablad om de danske anlæg beskriver selskabet, at de er designet til direkte køling med udeluft, som ifølge selskabet ikke bruger vand til selve kølingen. Oplysningen handler om køleprocessen. Faktabladet fremlægger ingen måling af anlæggets samlede vandforbrug i Lille Skensved.

Microsoft oplyser i samme faktablad, at det vil genbruge en del af overskudsvarmen fra sin danske datacenterregion i fjernvarmen. For at udnytte varmen skal den kunne leveres til et net, hvor der er efterspørgsel, og temperaturen kan kræve en varmepumpe. Den regionale plan oplyser ikke, hvor meget varme anlægget ved Lille Skensved i praksis leverer. For en lokal vurdering skal oplysninger om faktisk varmeleverance, elforbrug og reserveret netkapacitet derfor læses hver for sig.

Henrik Hansen, direktør for brancheorganisationen Datacenter Industrien, sagde ifølge Ritzaus dækning gengivet hos The Copenhagen Post, at branchen bør lytte mere til lokalbefolkningen og forklare bedre, hvorfor anlæggene bliver bygget. For naboer kan det blandt andet handle om, hvilke køleanlæg og nødgeneratorer der står tæt på boliger, mens spørgsmålet om tilslutning går videre til netvirksomheden.

På europæisk plan findes der allerede en ordning for indberetning af energi- og vanddata for større datacentre. Kommissionens offentlige oversigt samler data på tværs af anlæg. Den kan belyse sektorens udvikling, mens en vurdering af et bestemt anlæg kræver oplysninger om dets drift. Kommissionen åbnede desuden i september en høring om mulige minimumskrav til datacentres ydeevne.

Den næste politiske milepæl for forslaget om en pause er Folketingets førstebehandling den 19. november. Samtidig har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet varslet et særskilt arbejde om datacentrenes adgang til elnettet, hvor ministeriet vil undersøge, hvordan de kan tilsluttes uden at fortrænge andre behov som elektrificering.