SpaceX fik 26 Starlink-satellitter i kredsløb under Starships 15. testflyvning natten til lørdag dansk tid. Forsøget på at få den store Super Heavy-booster tilbage til affyringstårnet i Texas blev derimod afbrudt kort efter opsendelsen. Boosteren blev ledt ud over havet og eksploderede, rapporterer Associated Press. Det øverste trin, Ship 42, fortsatte i kredsløb.

Opsendelsen fandt sted fredag aften lokal tid fra Starbase. SpaceX ville for første gang forsøge at gribe begge trin efter samme flyvning. Med boosteren tabt er en dobbelt opsamling ude af billedet. Det øverste trin kan stadig give SpaceX data om, hvordan fartøjet klarer en tilbagevenden fra kredsløb. Ved redaktionens afslutning lørdag eftermiddag dansk tid var det forsøg endnu ikke gennemført.

Satellitterne kom ud, selv om boosteren gik tabt

Super Heavy leverer hovedparten af kraften tidligt i flyvningen. Da de to trin var skilt ad, fortsatte Ship 42 på egne motorer. Dermed kunne rumfartøjet gennemføre satellitudsætningen, selv om første trin ikke kunne vende tilbage til tårnet. Space.com fulgte udsætningen og rapporterer, at de 26 satellitter af typen Starlink V3 blev frigivet over en periode på omkring 42 minutter.

Det, der blev afbrudt, var boosterens tilbagevenden til tårnet. SpaceX har tidligere grebet Super Heavy-boostere med tårnets mekaniske arme, men dette var det første planlagte forsøg med en booster i den nyere V3-udgave, ifølge Space.coms løbende dækning. Årsagen til afvigelsen var endnu ikke specificeret i Ars Technicas rapport fra Starbase.

Det øverste trin har en anden vej tilbage

I flyveplanen fra SpaceX var målet for Ship 42 en bane omkring 275 kilometer over Jorden og cirka 14 omløb på lidt over 22 timer. Tallene beskriver planen for testflyvningen. En tilbagevenden til affyringsstedet afhænger af, at fartøjets systemer fungerer som forventet undervejs, og at SpaceX kan godkende det til den planlagte rute tilbage.

Boosteren vender om efter at have afleveret det øverste trin. Ship 42 skal derimod først bremse sig ud af en bane om Jorden og derefter gennem atmosfæren. Den høje fart betyder, at luften opvarmes kraftigt omkring fartøjet. Varmeskjoldet skal holde den varme ude, samtidig med at fartøjet skal kunne styre sin vej ned mod landingsområdet.

Ars Technica beskriver blandt andet, hvordan SpaceX efter den foregående flyvning har ændret fastgørelsen af fliser nogle steder og arbejdet med formen på fliserne for at beskytte mellemrummene mellem dem. Små åbninger mellem fliserne kan give varm gas adgang til områder, der ligger bag selve skjoldet. Den slags ændringer skal i sidste ende vurderes ud fra, hvordan skjoldet klarer turen ned gennem atmosfæren.

En opsamling er kun første skridt mod genbrug

At få et helt trin tilbage gør det muligt at undersøge motorer, beskyttelse og struktur direkte. Det er værdifuldt, fordi inspektionen kan vise, hvilke dele der skal udskiftes, og hvor meget arbejde der ligger mellem to flyvninger. En vellykket opsamling ville derfor stadig efterlade et praktisk spørgsmål om, hvor hurtigt et fartøj kan blive klar igen efter en tur i kredsløb.

Flyvning 15 har allerede vist, at Ship 42 kunne bringe satellitter til kredsløb og frigive dem. Den viste også, at første trin kunne blive sendt væk fra affyringstårnet, da det planlagte forsøg blev afbrudt. Det næste resultat, SpaceX skal levere, handler om den anden halvdel af flyvningen: hvordan det øverste trin klarer genindtræden, og om det kan bringes tilbage til affyringsstedet.